Tidszone

Dette afsnit beskriver, hvordan man ændrer låsesystemets tidszone og bruger flere tidszoner i iLOQ 5 Series Manager.

Normalt er tidszonen forudindstillet af iLOQ til den korrekte værdi i iLOQ-låsesystemet. Den tidszone, der forudindstilles, afhænger af, hvilket land systemet leveres til. Hvis systemet anvendes i et andet land end det land, det leveres til, har du muligvis behov for at ændre tidszonen.

Bemærk:

Flere tidszoner kan kun tages i brug med S50-låsesystemer.

Vigtigt:

Hvis systemet indeholder nøgler, der har tidsfrister, skal du omprogrammere nøglerne, efter at du har ændret tidszonen. Ellers vil nøglerne være gyldige på de forkerte tidspunkter.

Fortsæt som følger.

  1. Vælg Administration > Rediger information om låsesystem.

  2. Vælg Tidszone i området Vis.
  3. Hvis det er nødvendigt, skal du vælge den korrekte tidszone i rullemenuen Tidszone.
  4. Hvis du ønsker at bruge flere tidszoner, skal du markere afkrydsningsfeltet I brug i området Flere tidszoner i låsesystemet.

    Tidszonen vil derpå blive valgt for hver systemzone for sig. Tidszonen valgt i indstillingen Tidszone vil blive brugt som standardtidszonen.

  5. Vælg Gem og luk.