iLOQ S5

iLOQ S5

Et skridt mere på vejen mod digital låsning

iLOQ udnytter de nye muligheder, som digitaliseringen og “Internet of Things” giver, til at skabe et intelligent låsesystem, der giver kunderne merværdi. De nye funktioner og fordele i næste generation af iLOQ S5 giver bygningsejere, administratorer og nøgleindehavere høj sikkerhed og en enestående brugervenlig adgangsstyring kombineret med konkurrencedygtige etableringsomkostninger, og store driftsbesparelser i systemets levetid.

iLOQ HOME – Unlocking smart living

iLOQ HOME giver beboerne større frihed, sikkerhed og fleksibilitet til at leve på den måde, de ønsker.

Mere intelligent og enkel adgangsstyring

iLOQ S5 giver mulighed for kommunikation mellem enheder. Denne avancerede funktion gør det muligt at fjernopdatere en stor mængde data og derefter dele dem med læsere, nøgler og låse i en bygning. Dataene opdateres, hver gang en dør åbnes. Oplysninger, som adgangsrettigheder, tidsbegrænsninger, lister over blokerede nøgler og loghændelser, deles hurtigt mellem enhederne, før døren låses op. Da alle enheder er forbundet og kommunikerer med hinanden via D2D netværk, holder iLOQ S5 hele tiden oplysningerne om adgangsrettigheder opdateret.eel.

Mindre administration og færre omkostninger

iLOQ S5 fjerner behovet for manuelt at importere eller eksportere data til låse eller nøgler med en programmeringsenhed og eliminerer besværet ved mekaniske låsesystemer, når en nøgle for eksempel mistes. Løsningen minimerer også de udgifter, der er forbundet med systemkabling, og reducerer omkostningerne i systemets levetid.

Strømlinet drift

iLOQ S5’s standard, åben API (Application Programming Interface), muliggør integration med moderne informationsdeling og reservationssystemer samt kundepersonaledatabaser. Dette er praktisk i mange sammenhænge, f.eks kan reservation af fællesområder opdateres ved hjælp af touchskærme på stedet eller i mobilapps og deles med iLOQ S5-nøglen. Der er ikke behov for yderligere kabling til døren.

Avanceret sikkerhed

Den decentraliserede iLOQ S5-løsning sikrer, at hele låsesystemets infrastruktur ikke kompromitteres, hvis en nøgle bortkommer eller beskadiges.

Selvdrevet låsning

Som det gælder for alle iLOQ-løsninger, er der ikke behov for batterier. Den strøm, der skal bruges til oplåsning og informationsdeling, genereres ved indsættelse af nøglen i låsen. Data mellem låsecylinderen og nøglens mikrochip overføres med stærk kryptering. Når der er tildelt adgang, frigøres låsecylinderen, og låsen kan åbnes, ved at nøglen drejes. Når nøglen fjernes fra cylinderen, låses der igen.

Alle iLOQ S5-låsecylindere og -nøgler kan programmeres. De kan genbruges og omprogrammeres på en sikker måde i henhold til eventuelle ændringer i adgangsrettighederne, hvilket gør det nemt at udvide systemet, hvis der bliver behov for det.

Hurtige og sikre adgangsrettigheder

Adgangsrettigheder administreres nemt ved hjælp af iLOQs cloud-baserede SaaS-platform. Administratorer kan få vist opdaterede oplysninger om nøgler, låse og adgangsrettigheder i systemet for at altid at opretholde det højeste sikkerhedsniveau.

Adgangsstyring ”over the air”

iLOQ S5 kan udvides ved hjælp af iLOQ Online, der giver en hurtig og brugervenlig adgangsstyring med opdatering af dit låsesystem ”over the air”. Du kan tilføje online låsecylindre, læsere eller tidsstyrede elektroniske døre og håndtere administrationen fra ét enkelt system.

Den kombinerede iLOQ RFID-/pinkode-/Bluetooth- og NFC-læser gør det muligt at åbne ofte brugte døre med forskellige enheder, f.eks. den digitale iLOQ S5-nøgle, en elektronisk iLOQ S50-nøgle, en RFID-kode, en telefon med NFC, bluetooth eller en pinkode. Nøgleindehavere kan nemt få tildelt adgang ved at vise deres nøgle på forudindstillede tidspunkter, eller låse kan programmeres til at åbne i en bestemt tidsperiode. Der kan nemt tildeles tidsbegrænsede pinkoder til eksterne brugere af bygningen. Alle adgangshændelser gemmes i cloud’en til eventuel fremtidig brug.

iLOQ Online kan bruges til adgangspunkter med en enkelt dør eller som en kablet løsning til flere døre. Hvis det er et adgangspunkt med en enkelt dør, er forbindelsen til iLOQ’s cloud-baserede software til adgangsstyring – iLOQ Manager – et plug and play-system. Forbindelsen bruger trådløs 4G-internetteknologi. Hvis det er en løsning til flere døre, bruger forbindelsen til iLOQ Manager TCP/IP-kommunikationsprotokollen. Enhederne i låsesystemet er forbundet via et fysisk netværk

Yderligere låse- og adgangskontrolfunktioner omfatter:

  • Nem åbning af døre, blot ved at holde nøglen mod en læser
  • Åbning af døre ved hjælp af en pinkode
  • Overvågning af dørstatus
  • Online kontrol af kablede iLOQ-cylindere
  • Kalenderfunktioner til elektriske låse

Øget fleksibilitet og driftseffektivitet

Access management er et vigtigt, men ikke det eneste, aspekt af moderne bygningsdrift. Dagens bygninger omfatter et komplekst økosystem med forskellige specialiserede funktioner, som f.eks. Indbrudsalarmer, varme og ventilation systemer o.s.v. iLOQ 5-serien tilbyder en åben API, der muliggør integration til stort set ethvert system. Dette hjælper med at forbedre kundernes fleksibilitet og driftseffektivitet ved at dele data mellem de forskellige informationssystemer, de bruger.

iLOQ 5-Serien

Den komplette løsning til adgangsdeling

Det digitale iLOQ S5-låsesystem er en del af den skalerbare og fleksible iLOQ 5-Serie.

Skalerbar – hvilken størrelsesorden?
  • Ejer du en enkelt bygning?
  • Administrerer du flere områder?
  • Er dine ejendomme spredt over et stort område med tusindvis af låse?
Fleksibel – hvilket behov?
  • Har du brug for en nøglebaseret løsning?
  • Har du brug for en løsning med mobil adgangsstyring?
  • Har du brug for en “hybridløsning”?

iLOQ 5-Serien fletter to stier i vores bæredygtige produktportefølje sammen til én. Du kan bruge den digitale nøglebaserede iLOQ S5-løsning, den mobile iLOQ S50-løsning eller en kombination af de to. Og den er fuldstændig skalerbar, alt efter dit behov i dag og i fremtiden. Det er uden tvivl det mest komplette og enkle system på markedet, hvor alle adgangsrettigheder styres hurtigt og nemt fra den samme iLOQ Manager-software.

En løsning, der opfylder alle behov for adgangsstyring på alle markeder i Europa og Asien – fra ét firma. Uanset om du er eksisterende eller ny kunde, finder du hurtigt ud af, hvordan iLOQ’s digitale, mobile og hybride løsninger maksimerer sikkerheden, minimerer administrationen og omkostningerne, reducerer ressourceforbruget og miljøpåvirkningen og øger værdien af dine ejendomme.