Tak fordi du har downloadet iLOQ HOME – Mobilapplikationen (“Applikation“). Applikationen leveres og ejes af iLOQ Ltd (“iLOQ“, “vi”); et selskab med begrænset ansvar, der er oprettet i henhold til finsk ret.

Applikationen anvendes til at overvåge og administrere brugerens (”bruger”, ”du”) egne nøgler forbundet til iLOQ-låsesystemet og til at booke og benytte fællesfaciliteter, der administreres af den virksomhed eller institution, som fx et boligselskab (”kunde”), der har installeret iLOQ-låsesystemet. Applikationen giver, ved hjælp af en fjernbetjent åbningsfunktion, brugeren mulighed for at låse yderdøren op i en boligejendom, opdatere nøgleadgangsfunktionaliteter, bestille nye nøgler, deaktivere nøgler, modtage anmeldelser om brug af masternøgler i brugerens lejlighed samt til at foretage bookning af fællesfaciliteter i kundeadministrerede områder, så snart kunden har registreret brugerens og hans/hendes adgangsrettigheder til iLOQ-låseservice (“iLOQ Tjenesten”). Herudover giver Applikationen brugeren mulighed for at tilføje underbrugere til sine nøgler (”underbruger”, ”du”), invitere de pågældende underbrugere til Applikationen og til at administrere underbrugernes adgangsrettigheder og -tilladelser i Applikationen.    

Denne Slutbrugerlicensaftale (“Aftalen“) gælder for brugen af Applikationen. Ved download eller brug af Applikationen har du accepteret vilkårene i denne Aftale. Hvis du ikke accepterer vilkårene i denne Aftale, skal du ikke downloade eller bruge Applikationen.

Applikationen hverken sælges eller overdrages til dig, og du får kun rettigheder til at bruge den i henhold til vilkårene i denne Aftale. iLOQ giver dig herved en ikke-eksklusiv og ikke-overdragelig ret til at bruge Applikationen på en mobil enhed, som du er ejer eller administrator af, så længe kunden abonnerer på iLOQ Tjenesterne. Applikationen må kun bruges til at administrere nøglerne til den pågældende lejlighed og til at booke og bruge de fællesfaciliteter, som du har lovlig adgang til.

iLOQ forbeholder sig samtlige rettigheder, der ikke udtrykkeligt er meddelt dig i henhold til denne Aftale.

I henhold til Aftalen må du ikke bruge Applikationen på en mobil enhed, som du ikke ejer eller administrerer. Medmindre andet er anført i denne Aftale, må du ikke dele Applikationen eller gøre den tilgængelig online, så den kan bruges på flere enheder på samme tid.

Medmindre andet er anført i denne Aftale, må du ikke udleje, udlåne, sælge, videredele eller give underlicens til Applikationen. Hvis du sælger din mobile enhed til tredjemand, skal du fjerne Applikationen forinden. Du må ikke kopiere (medmindre der er givet tilladelse i denne Aftale), analysere, foretage reverse engineering, udtrække eller ændre i Applikationen, dens opdateringer eller komponenter, forsøge at opspore dens kildekode eller danne yderligere versioner heraf. Du må ikke slette juridiske oplysninger eller meddelelser om ejendomsret i Applikationen. Du må ikke benytte kendetegn, brands eller logoer relateret til Applikationen til eget forretningsmæssigt formål uden vores forudgående skriftlige samtykke. En sådan handling betragtes som en krænkelse af de rettigheder, der tilhører iLOQ og iLOQs licensgivere.

Denne Aftale gælder for samtlige version- og systemopdateringer, der foretages af iLOQ, og som er erstatning for eller supplement til den originale Applikation, medmindre den pågældende opdatering ledsages af en separat licensaftale, der i givet fald skal anvendes.

Ved hjælp af en fjernbetjent åbningsfunktion giver Applikationen dig mulighed for låse yderdøren op i en boligejendom, administrere nøglerne til din lejlighed, bestille ekstranøgler eller deaktivere nøgler, tilføje underbrugere til Applikationen, og til at foretage bookning af og få adgang til kundens fællesfaciliteter og lokaler, som kunden har givet dig adgang til. Applikationen kan endvidere bruges til at modtage meddelelser om brugen af masternøgler til brugerens lejlighed, under forudsætning af at kunden har aktiveret indsamling af logningsoplysninger om aflåsning af døren til brugerens lejlighed. 

Der pålægges gebyr for bestilling af ekstranøgler i Applikationen. Alle øvrige bestillinger af nøgler bedes afgivet til den enhed, der administrerer låsene i den bygning, hvor du bor, og ikke til iLOQ. Priserne i Applikation, lige såvel som betalings- og leveringsbetingelserne, er fastlagt af den enhed, der administrerer låsene i den bygning, hvor du bor, og ved bestilling af en ekstranøgle har du accepteret disse betingelser. Brugeren er ansvarlig for alle bestillinger af ekstranøgler, der afgives via Applikationen og for de pålagte gebyrer. 

Applikationen er koblet på de digitale tjenester, som iLOQ leverer til kunden. Det er kunden, der fastlægger omfanget af din brug og af funktionaliteterne, herunder de områder og lokaler, som du har adgang til via Applikationen. Det er kundens ansvar at yde brugerne support og give dem vejledning i at bruge Applikationen til det beregnede formål.

Ud over vilkårene i denne Aftale, skal du altid overholde gældende ret og de instrukser, du modtager fra kunden vedrørende den korrekte brug af Applikationen.

Vi kan til enhver tid suspendere eller ophæve din brug af Applikationen, hvis du ikke overholder denne Aftale, gældende retningslinjer eller lovgivning. Endvidere kan vi blokere brugen af Applikationen, så vi kan undersøge indrapporteret misbrug.

Du er bekendt med, at Applikationens sikkerhed kan påvirkes, når du bruger din mobile enhed. Du bør altid bruge din mobile enhed forsvarligt og være sikker på, at du har truffet tilstrækkelige foranstaltninger med hensyn til informationssikkerhed. Vi anbefaler, at du sætter dig ind i og følger retningslinjerne for sikkerhed på mobile enheder, der er udstedt af den relevante myndighed i det land, hvor du bor. 

Det er dit ansvar at sikre, at det kun er dig, og ingen andre, der har adgang til Applikationen. Hvis du mister din mobile enhed eller får mistanke om, at Applikationen er havnet i de forkerte hænder, skal du straks underrette den enhed, der administrerer låsene i den bygning, hvor du bor, så misbrug af Applikationen kan forhindres og for at undgå skader.

Vi udvikler og forbedrer Applikationen løbende. Vi kan tilføje funktioner eller features, eller fjerne dem, eller deaktivere Applikationen enten helt eller på ubestemt tid. Hvis Applikationen eller en af dens egenskaber deaktiveres, vil vi, så vidt det er muligt, forinden bestræbe os på at orientere dig herom. Uanset ovenstående, bestræber vi os altid på at vedligeholde Applikationen, så den kan bruges som et administrationsværktøj, uden hensyntagen til de ændringer der er foretaget i Applikationen.

Vi behandler dine personoplysninger, når du bruger Applikationen. Yderligere oplysninger om behandling af dine personoplysninger står i Privatlivspolitikken for iLOQ HOME Mobilapplikation. [hyperlink].

Alle ophavsrettigheder, ejendomsrettigheder, varemærker og øvrige immaterielle rettigheder forbundet med Applikationen tilhører iLOQ eller iLOQs licensgivere alene. Enhver ændring foretaget i Applikationen overføres automatisk til iLOQ.  Der sker ikke overdragelse af immaterielle rettigheder til Applikationen, når du downloader Applikationen, bruger den eller tilmelder dig som bruger.

Du er indforstået med, at du vil forsvare og beskytte iLOQ og iLOQs aktionærer, bestyrelsesmedlemmer, ledende medarbejdere og øvrige medarbejdere og repræsentanter i tilfælde af påkrav, krav, tab, skader, bøder, tvangsbøder eller lignende udgifter, herunder, men ikke begrænset til, rimelige advokatomkostninger der direkte eller indirekte skyldes brugen af Applikationen i strid med denne Aftale eller gældende lovgivning.

APPLIKATIONEN LEVERES TIL DIG, SOM DEN ER OG FOREFINDES, OG ENHVER BRUG SKER FOR DIN EGEN RISIKO. ILOQ ELLER iLOQs FORHANDLERE ELLER SAMARBEJDSPARTNERE PÅTAGER SIG INTET ANSVAR FOR FEJL ELLER MANGLER I APPLIKATIONEN ELLER FOR APPLIKATIONENS EGNETHED TIL ERHVERVSMÆSSIG BRUG ELLER SÆRLIGE BRUG, FORMÅL ELLER FOR KRÆNKELSE AF TREDJEMANDSRETTIGHEDER. ILOQ PÅTAGER SIG INTET ANSVAR FOR, OM APPLIKATIONEN ER EGNET TIL DINE BEHOV, DENS ANVENDELIGHED, OM DEN ER TIDSSVARENDE, DENS RIGTIGHED, SIKKERHED, ELLER FOR AT APPLIKATIONEN IKKE INDEHOLDER VIRUS, ONDSINDEDE KODER ELLER LIGN. ILOQ ER IKKE ANSVARLIG FOR TAB AF DINE DATA. DU ER ANSVARLIG FOR ENHVER SKADE OG RISIKO, DER ER FORBUNDET MED BRUGEN AF APPLIKATIONEN.

ILOQ ELLER iLOQS FORHANDLERE ELLER SAMARBEJDSPARTNERE KAN IKKE HOLDES ANSVARLIGE FOR NOGEN FORM FOR PERSONSKADE ELLER FØLGESKADE ELLER INDIREKTE SKADE, HERUNDER MEN IKKE BEGRÆNSET TIL, SKADER DER SKYLDES TAB AF BRUG, TAB AF DATA, FORRETNING, AKTUEL ELLER FORVENTET OMSÆTNING ELLER BESPARELSE (HERUNDER KONTRAKTER) ELLER MULIGHEDER, ELLER SKYLDES DRIFTSAFBRYDELSE ELLER ØVRIGE FINANSIELLE SKADER ELER TAB, DER UDSPRINGER DIREKTE ELLER INDIREKTE AF BRUGEN AF APPLIKATIONEN, UANSET ÅRSAGEN TIL DISSE SKADER ELLER UANSET OM VI ER BLEVET ORIENTERET OM MULIGHEDEN FOR DISSE SKADER.

Denne Aftale kan til enhver tid ændres. Vi vil give dig meddelelse om de pågældende ændringer og bede dig om at acceptere dem på samme måde, som vi beder dig om at acceptere denne Aftale. Hvis du ikke accepterer ændringerne, må du ikke længere bruge Applikationen.

Denne Aftale er underlagt finsk ret, uanset bestemmelserne i international privatret.

Hvis iLOQ ikke skrider til handling på grund af din misligholdelse, betragtes iLOQ ikke som hvis iLOQ har givet afkald på sine rettigheder til at skride til handling i tilfælde af fremtidig eller efterfølgende misligholdelse.

Hvis et vilkår i denne Aftale eller en del heraf anses for ugyldigt eller uden retskraft, skal det pågældende vilkår håndhæves i videst mulig udstrækning, og de øvrige vilkår i denne Aftale skal fortsat gælde fuld ud.