iLOQ introducerer som de første i verden NFC- Mobil adgang, til forsynings- og infrastruktursektoren
iLOQ er den førende virksomhed inden for digital adgangsstyring med mere end 15 års erfaring. I 2007 lancerede iLOQ verdens første selvdrevne digitale låsecylinder, og nu er iLOQ klar med næste generation inden for revolutionerende låseteknologi.
iLOQ S50 –nøglefri, NFC-teknologi for mobil adgang og sikker cloud-baseret adgangsdeling – den første og eneste låsecylinder i verden, der kan bruge energi fra en smartphone til oplåsning. Med iLOQ S50 er der ikke længere noget, der hedder nøgler, batterier og lange ledninger, så der kan opnås betydelige besparelser i produktets levetid. Denne innovative teknologi er beregnet til at løse vanskelige udfordringer i forsyningssektoren og forenkle den daglige drift. iLOQ S50 er en ideel løsning til konsolideret styring af mange (og fjerne) lokaliteter, så virksomhederne kan spare tid og ressourcer.
“Vi er klar til at tage det næste store skridt og forandre aflåsningen i forsynings -og infrastruktursektoren. iLOQ S50 understøtter og leverer en førsteklasses kundeoplevelse og værdi, samtidig med at de samlede driftsomkostninger reduceres. Vi har skabt en løsning med avanceret nøglefri teknologi, som betyder, at vi kan bevæge os ind på nye områder og markedssegmenter til fordel for både nuværende og kommende kunder”, udtaler iLOQ’s CEO, Heikki Hiltunen.
Konsolidering og innovation er drivkraften bag konstruktionen af iLOQ S50, og produktet er klart til at blive markedsført.
Marketingdirektøren for iLOQ, Joni Lampinen, siger: “Salgs- og marketingaktiviteterne for iLOQ S50 begynder nu. iLOQ S50 er et stærkt produkt med en stærk kultur –
vi er glade for, at vores nuværende brand udbredes til forsynings -og infrastruktursektoren og bringer betydelig effektivitet til kunder, som ikke har set disse produkter før. Vi vil gerne tilføre omfattende værdi til vores kunder og gøre deres liv og daglige administration meget nemmere”.
Yderligere oplysninger:
Heikki Hiltunen, CEO and President
+358 (0)40 3170 260, urvxxv.uvyghara@vybd.pbz
Joni Lampinen, Chief Marketing Officer
+358 (0)40 3170 262, wbav.ynzcvara@vybd.pbz
Kort om iLOQ
iLOQ er en hurtigt voksende finsk virksomhed, der fører an i den teknologiske revolution i den digitale låseindustri.
iLOQ transformerer mekaniske låseløsninger til digital og mobil adgangsstyring. iLOQ’s løsninger er baserede på teknologier, som virksomheden selv har udviklet og patenteret, og som giver mulighed for elektronisk og mobil låsning uden brug af batterier eller kabler. iLOQ erstatter mekaniske og elektromekaniske låsesystemer med en miljøvenlig løsning, der fjerner problemet med mistede eller kopierede nøgler, vedligeholdelse af låse og levetidsomkostninger.