iLOQ introducerer en ny løsning, som åbner op for smart living
iLOQ HOME er en løsning, som giver beboerne mulighed for at have synlighed og kontrol over deres nøgler på en banebrydende måde, som aldrig har været set før i beboelsesejendomme.
Løsningen er en udvidelse af det digitale iLOQ S5-låsesystem og iLOQ 5 Series-platformen. Ved at fjerne begrænsningerne i det traditionelle system med lås og nøgle og hvordan de normalt administreres, er iLOQ HOME blevet designet til at give beboerne større frihed, sikkerhed og fleksibilitet til at leve på den måde, de ønsker.
Der er flere enestående fordele for beboerne ved at bruge iLOQ HOME-løsningen. Beboerne har selv præcis kontrol over, hvem der har nøgler til deres lejlighed. Det forhindrer sikkerhedsrisici med uautoriserede brugere. De kan også give midlertidig adgang til serviceudbydere, hvilket er ideelt, når der skal udføres vedligeholdelsesarbejde, eller for hurtigt at få adgang, hvis de mister eller glemmer deres nøgle eller i nødsituationer.
Andre fordele i forbindelse med sikkerhed er, at beboerne nu straks selv kan blokere en mistet eller stjålet nøgle. De kan også bestille nye nøgler og endda opdatere nøglernes adgang ved hjælp af nærfeltskommunikationsfunktionen (Near-Field Communication – NFC) på deres smartphone.
iLOQ HOME eliminerer behovet for særskilte systemer i en beboelsesejendom. Beboerne kan nemt og sikkert kontrollere, hvem der har adgang til hovedindgangen. De kan dele en adgangskode med venner og familie for at gøre det nemmere, når de kommer på besøg, eller åbne døren på afstand for at give midlertidig adgang til vedligeholdelsespersonale eller til leveringer. Beboerne kan også se kalenderen og hurtigt og nemt foretage reservationer af fællesområder i bygningen som f.eks. vaskerummet, motionsrummet eller saunaen.
I 2007 blev beboelsessektoren totalt revolutioneret af iLOQ’s introduktion af verdens første digitale låsesystem uden batterier. Med introduktionen af iLOQ HOME-løsningen i starten af 2022 fornyer iLOQ endnu en gang teknologiske og ressourceeffektive løsninger, som opfylder samfundets krav til mere bæredygtige, sikrere og smartere beboelsesmiljøer.
Yderligere oplysninger:
Heikki Hiltunen, President and CEO, Tel. +358 40 3170 260
Dennis Christiansen, Country Manager, Tel. +45 2427 1040
iLOQ kort fortalt
iLOQ er et hurtigt voksende finsk selskab, som leder den teknologiske revolution inden for branchen for digitale låse. iLOQ forvandler mekaniske låse til digital og mobil adgangsstyring. iLOQ-løsninger er baseret på teknologier, udviklet og patenteret af selskabet, som muliggør elektronisk og mobil låsning uden batterier eller kabler. iLOQ erstatter mekaniske og elektronmekaniske låsesystemer med miljøvenlige løsninger, som løser problemerne med tabte eller kopierede nøgler, reducerer vedligeholdelse af låse og minimerer livscyklusomkostninger. www.iloq.com